valence

[USA]/'veɪl(ə)ns/
[UK]/'veləns/
Frekvens: Meget høj

Oversættelse

n. (chemistry) et grundstoffes evne til at reagere med andre stoffer, især målt ved antallet af hydrogenatomer det kan erstatte eller kombinere med.

Udtryk & Fast Sammenstilling

valence bond theory

valentbindingsteori

valence electrons

valenselektroner

valence shell

valensskal

valence electron configuration

valens elektronkonfiguration

valence electron

valens elektron

valence bond

valensbinding

valence band

valensbånd

valence state

valenstilstand

Eksempelsætninger

molecules with unpaired valence electrons.

molekyler med uparrede valenselektroner.

The valences of copper are 1 and 2.

Kobbers valenser er 1 og 2.

The relationship between bond valence and bond covalency has been investigated by a semiempirical method.

Forholdet mellem bindingsvalens og bindingskovalens er blevet undersøgt ved hjælp af en semi-empirisk metode.

A method to calculate new valence electronegativity and the ionicity of chemical bond of the transition metal elements is also presented here.

En metode til at beregne ny valensnegativitet og ioniciteten af den kemiske binding af overgangsmetalelementer er også præsenteret her.

The photoabsorption spectra in the valence-shell continuum region of C2H4 are calculated by the multi-scattering self-consistent-field method in the framework of the quantum defect theory.

De fotoabsorptionsspektre i kontinuumregionen i valensskallen af C2H4 beregnes ved hjælp af multi-scattering self-consistent-field metoden inden for rammerne af kvantefektteorien.

Populære Ord

Udforsk ofte søgte ordforråd

Download appen for at låse op for alt indhold

Vil du lære ordforråd mere effektivt? Download DictoGo-appen og få glæde af flere funktioner til at huske og gennemgå ordforråd!

Download DictoGo nu