absolutions

[USA]/ˌæbsəˈluːʃənz/
[UK]/ˌæb.səlˈuː.ʃən.z/

Oversættelse

n. handling af en person fra skyld eller skyld; tilgivelse.

Eksempelsætninger

the priest offered absolutions for their sins.

præsten tilbød absolution for deres synder.

seeking absolutions, they confessed their wrongdoings.

på jag efter absolution tilstod de deres forseelser.

the court granted absolutions to those who had repented.

domstolen gav absolution til dem, der havde fortrudt.

he believed in the power of absolutions to cleanse the soul.

han troede på absolutionernes kraft til at rense sjælen.

the weight of their past sins sought absolutions through prayer.

vægten af deres tidligere synder søgte absolution gennem bøn.

absolutions were not easily granted, requiring genuine remorse.

absolution blev ikke let givet, det krævede ægte anger.

the community offered absolutions for those who sought forgiveness.

fællesskabet tilbød absolution for dem, der søgte tilgivelse.

she found solace in the promise of future absolutions.

hun fandt trøst i løftet om fremtidige absolutioner.

the pursuit of absolutions became a central theme in their lives.

jagten på absolution blev et centralt tema i deres liv.

he yearned for absolutions, hoping to leave his past behind.

han længtes efter absolution, i håbet om at efterlade sin fortid.

Populære Ord

Udforsk ofte søgte ordforråd

Download appen for at låse op for alt indhold

Vil du lære ordforråd mere effektivt? Download DictoGo-appen og få glæde af flere funktioner til at huske og gennemgå ordforråd!

Download DictoGo nu