kingship

[USA]/'kɪŋʃɪp/
[UK]/'kɪŋʃɪp/
Frekvens: Meget høj

Oversættelse

n. kongens stilling eller magt, status eller rolle for en monark, et styresystem ved en konge.

Eksempelsætninger

The kingship was passed down through generations.

Kongedømmet blev givet videre gennem generationer.

He was known for his wise and just kingship.

Han var kendt for sit kloge og retfærdige kongedømme.

The kingship of the ancient kingdom was believed to be divinely ordained.

Det gamle kongedømmes kongedømme blev anset for at være guddommeligt bestemt.

The kingship was challenged by rebellious nobles.

Kongedømmet blev udfordret af oprørske adelsmænd.

The kingship was symbolized by the crown and scepter.

Kongedømmet blev symboliseret ved kronen og scepteret.

He ascended to kingship after the death of his father.

Han besteg tronen efter sin fars død.

The kingship was marked by prosperity and peace.

Kongedømmet var præget af velstand og fred.

The kingship was overthrown in a bloody revolution.

Kongedømmet blev væltet i en blodig revolution.

The kingship was respected and revered by the people.

Kongedømmet blev respekteret og æret af folket.

The kingship was a hereditary position in the royal family.

Kongedømmet var en arvelig stilling i kongefamilien.

Populære Ord

Udforsk ofte søgte ordforråd

Download appen for at låse op for alt indhold

Vil du lære ordforråd mere effektivt? Download DictoGo-appen og få glæde af flere funktioner til at huske og gennemgå ordforråd!

Download DictoGo nu