wrongdoing

[USA]/ˈrɒŋduːɪŋ/
[UK]/ˈrɔːŋduːɪŋ/
Frekvens: Meget høj

Oversættelse

n. handling der indebærer at gøre noget moralsk eller juridisk forkert.

Eksempelsætninger

intentional wrongdoing and harm.

bevidst forseelse og skade.

to incriminate someone in wrongdoing

at anklage nogen for forseelser

The newspaper's charges of official wrongdoing were mere allegations.

his wrongdoings were small change compared to a lot of happenings in the city.

Revelations of wrongdoing helped bring about the eclipse of the governor's career.

Afsløringer af ugerninger hjalp med at bringe guvernørens karrieres formørkelse på banen.

a flagrant miscarriage of justice; flagrant cases of wrongdoing at the highest levels of government.See Usage Note at blatant

en flagrant retfærdighedssvig; flagrante tilfælde af ugerninger på højest regeringsniveau.Se Brugsanvisning på flagrant

Attorneys for Redding say Wilson had no evidence of any wrongdoing on her part aside from a vague, uncorroborated statement from Glines, who had already been caught with drugs and faced punishment.

Advokater for Redding siger, at Wilson ikke havde nogen beviser for hendes egen skyld, udover en vag, ikke bekræftet udtalelse fra Glines, som allerede var blevet taget med stoffer og stod over for straf.

Populære Ord

Udforsk ofte søgte ordforråd

Download appen for at låse op for alt indhold

Vil du lære ordforråd mere effektivt? Download DictoGo-appen og få glæde af flere funktioner til at huske og gennemgå ordforråd!

Download DictoGo nu